TRÆ OG PLEJE
TRÆ
Alle træarter kan bruges til at skære figurer i. Et hvert træ som er blevet for stort til haven kan derforsom regel bruges. Jo tykkere stammen er, jo større er mulighederne, når der skal skæres. En stor figur kræver naturligvis en stor stamme, men en detaljeret figur kræver også en stor stamme. Somme tider kan sidegrene og tveger også udnyttes i figuren, men det er ikke altid muligt. Træarter er ikke ens, og selv om alle træarter kan blive til en skulptur, vil der være store forskelle fra træart til træart. Det er forskelle i farve, farvespil/variation, åreforløb, knaster, hårdhed, styrke, tilbøjelighed til revnedannelse, bestandighed over for råd.
BESTANDIGHED MOD RÅD
Alle træarter kan gives god holdbarhed ved hyppig og korrekt behandling.
Der er 3 ting, der nedbryder træ:
Hvor hurtigt træ nedbrydes, afhænger af hvilken træart det er og af hvordan man beskytter træet. Generelt kan man sige at alle træarter med ægte kerne er mere modstandsdygtige overfor råd end træarter uden kerne. Ægte kerne dannes altid i de træarter der har det og kendes ved at den mørke kerne altid følger en årring. Kernen opstår, ved at træet deponerer sine affaldsstoffer i de celler i den centrale del af stammen, som træet ikke længere skal bruge til noget i forbindelse med sin vækst. Mange af disse affaldsstoffer er giftige for svampe og insekter. Desuden kan disse celler ikke længere (eller dårligt) suge vand, da de allerede er udfyldt. Visse træarter kan, når de bliver gamle, danne en ”falsk” kerne som ikke består af disse affaldsstoffer og derfor heller ikke forbedrer træets holdbarhed. Disse ”falske” kerner er udelukkende en farvning af den centrale del af vedet. Det giver ofte et fantastisk spændende farvespil og gør efter min mening kun træet smukkere.
TRÆBESKYTTELSE TIL SKULPTUREN
Det er ikke nødvendigt at give en skulptur træbeskyttelse. Det er en naturlig ting, at træ langsomt rådner. Det kan være et kunstværk i sig selv at følge dette forfald og se, hvorledes skulpturen bliver mere og mere levende efterhånden som årene går. Som kunstner er selv forfaldet af mine kunstværker en kilde til glæde. Vil man bevare sin investering længst muligt, er det nødvendigt at gøre en indsats. Jeg har nedenfor oplistet en række gode råd – følger man dem, har man gjort, hvad man kan. Man beskytter træ ved at holde skadegørerne svampe, insekter og sollys væk eller give dem så svære vilkår som muligt. Det kan gøres mekanisk/konstruktivt eller kemisk.
FLERE METODER TIL BESKYTTELSE
Mekanisk beskyttelse består først og fremmest i at sørge for at skulpturen holdes så tør som muligt, da vand er betingelsen for at svampe kan trives i træet.
Træ er et levende materiale og det arbejder i skiftende temperatur- og fugtighedsforhold. Dette kombineret med at træet svinder forskelligt i forskellige retninger, giver revnedannelse i træet. Disse revner, der kaldes tørrerevner, svindrevner, vindrevner og måske navne som jeg ikke kender, er helt naturlige og uundgåelige. Der er stor forskel på hvordan og hvor meget de forskellige træarter revner, men de revner alle, når de tørrer. Revnerne løber langs årene og ind mod marven og er som regel ikke kritiske. Det er meget sjældent at dele af en skulptur er i fare for at brække af som følge af de naturlige svindrevner.
Meget forskelligartede med store forskelle i farve, åretegning, hårdhed og holdbarhed. De fleste løvtræarter er hårde og tager godt imod detaljer og pudsning.
ELM
Træskulptørens foretrukne træart. Stor farvevariation og altid spændende åreforløb. Farven kan variere fra meget lyse, næsten hvide farver i splintveddet til næsten sort visse steder i den ægte kerne. Kerneveddet er dog oftest domineret af en rød farve. Der optræder ofte grønne striber. Veddet er hårdt og fast og der kan nemt laves fine detaljer. Hårde træarter er lidt langsommere at arbejde i end bløde. Kan pudses meget smukt. Uden jordkontakt har Elm en fantastisk god naturlig holdbarhed overfor råd, kun overgået af eg. Elmen får forholdsvis få revner. Farverne kan bevares længe med hyppige oliebehandlinger.
EG
Også en af skulptørens absolutte favoritter. Vores mest holdbare hjemlige træart. Det er en dejlig fast træart at skære i og det er derfor nemt at lave detaljer. Hårdheden gør dog at arbejdet tager lidt længere tid. Veddet kan pudses. Det holdbare kerneved har en smuk farve og tydelige åreforløb, men er meget ensfarvet. Eg får mange men smalle revner.
ASK
Lys ensfarvet træart. Meget nem at arbejde i. Kan pudses. Får få men store revner. Har rimelig modstandsdygtighed over for råd og er derfor moderat pasningskrævende.
BIRK
Lys ensfarvet træart. Meget nem at arbejde i. Kan pudses. Får små revner. Den naturlige holdbarhed er ikke god og det er derfor en nødvendighed at give træbeskyttelse hyppigt. Ved omhyggelig pasning kan birk dog holde i mange år.
BØG
Lys ensfarvet træart. Gamle bøge har dog ofte ”rødkerne” som er en falsk kerne og derfor ikke forøger den naturlige holdbarhed. ”Rødkerne” er dog meget smukt og giver et meget spændende farvespil. Meget hård og derfor nem at lave detaljer i, arbejdet tager dog lidt mere tid på grund af hårdheden. Kan pudses meget smukt. Den naturlige holdbarhed er ikke god og det er derfor en nødvendighed at give træbeskyttelse hyppigt. Bøg revner forholdsvis meget.
POPPEL
Splintveddet er meget lyst og meget ensfarvet, kernen derimod kan have ganske mange forskellige farver med et spændende åreforløb. Kernens farver er dog alle lyse farver. Veddet er meget blødt og løst i strukturen, hvilket gør at der ikke kan laves små detaljer. Veddet har tendens til at flosse når der arbejdes i det og overfladen får derfor et lidt ”uldent” udseende. Kan ikke pudses. Har en dårlig naturlig holdbarhed.
FRUGTTRÆER
Frugtræer har næsten alle spændende farver og stor forskel på farven af kerneveddet og splintveddet. Kan pudses og tager godt imod detaljer. De fleste frugttræer er blevet kraftigt og hyppigt beskåret og er derfor ofte hule og fulde af råd. Frugttræer skal derfor undersøges grundigt for skader og råd inden arbejdet startes.
NÅLETRÆ
Alle nåletræer har forholdsvis blødt ved og er nemt at arbejde i. De fleste har brede og tydelige årringe. De fleste kan pudses og er nemme at lave detaljer i.
GRAN
Dækker over flere arter der ligner hinanden i farve og egenskaber. Lyse træarter ofte med tydelige årringe. Forholdsvis blødt ved. Er nemt at arbejde i og kan pudses. Der kan laves små fine detaljer. Har en dårlig naturlig holdbarhed og er derfor pasningskrævende.
FYR
Ligner på mange punkter gran men har ægte kerne og derfor en væsentlig bedre naturlig holdbarhed. Ofte store og tydelige knaster. Flere arter. Er en smule hårdere end gran og derfor lidt bedre egnet til skulpturer med mange detaljer. Kan pudses.
LÆRK
Nåletræart med ægte kerne som er meget rødlig. Har ry for at være meget rådbestandig, det gælder imidlertid kun kerneveddet, splintveddet har en dårlig bestandighed over for råd. Blød og mindre god til små detaljer. Kan pudses.
THUJA/CYPRES
Bløde nåletræarter. Kerne og splint har ikke står farveforskel, kernen kun lidt mørkere end splinten. Kan pudses. Moderat egent til små detaljer. Har den absolut bedste naturlige holdbarhed blandt nåletræerne, da både splint og kerne er olieholdige.