TRÆ
Alle træarter kan bruges til at skære figurer i. Et hvert træ som er blevet for stort til haven kan derforsom regel bruges. Jo tykkere stammen er, jo større er mulighederne, når der skal skæres. En stor figur kræver naturligvis en stor stamme, men en detaljeret figur kræver også en stor stamme. Somme tider kan sidegrene og tveger også udnyttes i figuren, men det er ikke altid muligt. Træarter er ikke ens, og selv om alle træarter kan blive til en skulptur, vil der være store forskelle fra træart til træart. Det er forskelle i farve, farvespil/variation, åreforløb, knaster, hårdhed, styrke, tilbøjelighed til revnedannelse, bestandighed over for råd.
BESTANDIGHED MOD RÅD
Alle træarter kan gives god holdbarhed ved hyppig og korrekt behandling.
Der er 3 ting, der nedbryder træ:
Hvor hurtigt træ nedbrydes, afhænger af hvilken træart det er og af hvordan man beskytter træet. Generelt kan man sige at alle træarter med ægte kerne er mere modstandsdygtige overfor råd end træarter uden kerne. Ægte kerne dannes altid i de træarter der har det og kendes ved at den mørke kerne altid følger en årring. Kernen opstår, ved at træet deponerer sine affaldsstoffer i de celler i den centrale del af stammen, som træet ikke længere skal bruge til noget i forbindelse med sin vækst. Mange af disse affaldsstoffer er giftige for svampe og insekter. Desuden kan disse celler ikke længere (eller dårligt) suge vand, da de allerede er udfyldt. Visse træarter kan, når de bliver gamle, danne en ”falsk” kerne som ikke består af disse affaldsstoffer og derfor heller ikke forbedrer træets holdbarhed. Disse ”falske” kerner er udelukkende en farvning af den centrale del af vedet. Det giver ofte et fantastisk spændende farvespil og gør efter min mening kun træet smukkere.
TRÆBESKYTTELSE TIL SKULPTUREN
Det er ikke nødvendigt at give en skulptur træbeskyttelse. Det er en naturlig ting, at træ langsomt rådner. Det kan være et kunstværk i sig selv at følge dette forfald og se, hvorledes skulpturen bliver mere og mere levende efterhånden som årene går. Som kunstner er selv forfaldet af mine kunstværker en kilde til glæde. Vil man bevare sin investering længst muligt, er det nødvendigt at gøre en indsats. Jeg har nedenfor oplistet en række gode råd – følger man dem, har man gjort, hvad man kan. Man beskytter træ ved at holde skadegørerne svampe, insekter og sollys væk eller give dem så svære vilkår som muligt. Det kan gøres mekanisk/konstruktivt eller kemisk.
FLERE METODER TIL BESKYTTELSE
Mekanisk beskyttelse består først og fremmest i at sørge for at skulpturen holdes så tør som muligt, da vand er betingelsen for at svampe kan trives i træet.
Jordkontakt gør, at skulpturen hele tiden er i kontakt med fugt og kan suge vand fra jorden. Samtidig er overgangen mellem jord og luft der, hvor der er størst biologisk aktivitet. En sokkel der hæver skulpturen lidt over jordniveau er derfor en god ide.
- En luftig placering gør at skulpturen hurtigt tørrer igen efter regn.
- Vinteroverdækning med god luftcirkulation under, gør at skulpturen ikke er gennemvåd hele vinteren.
- Der er mange insekter der lever mellem barken og veddet. Fjerner man barken kan disse insekter ikke angribe træet.
- Skygge nedsætter solens nedbrydning, men kan øge vandindholdet i træet.
Kemisk beskyttelse består i smøring af skulpturen med oliebaserede transparente træbeskyttelsesmidler.
Træbeskyttelsen skal være tyndtflydende så den har en dyb indtrængning.
Der kan med fordel startes med en egentlig grundingsolie som har en meget dyb indtrængning.
Produktet skal indeholde fungicider (svampegift) så træet er beskyttet mod svampeangreb.
Jo mørkere farve træbeskyttelsen har jo mere beskytter den mod solens nedbrydning. Klar træbeskyttelse har dog også indbygget UV-filter.
Træbeskyttelsen kan være på linoliebasis, men rå linolie duer ikke udendørs, da der næsten omgående kommer skimmelsvamp i linolien og så bliver skulpturen sort. Linolien nedbrydes desuden af skimmelsvampe og så har den ingen effekt længere.
Lak duer ikke udendørs. Lakken danner en tæt overflade, der forhindrer træet i at ånde. Der vil uundgåeligt komme små revner i lakken, når træet arbejder og så kan vand komme ind men ikke ud. Der, hvor vand kommer ind under lakken, bliver den mælkehvid. Det samme gør sig i en vis udstrækning gældende ved dækkende træbeskyttelse. Der dannes også en fast hinde som får revner hvor vand kan trække ind men dårligt ud.
Transparent oliebaseret træbeskyttelse fremhæver træets farver og åretegninger og nedsætter den hastighed, som træet gråner med.
REVNEDANNELSE
Træ er et levende materiale og det arbejder i skiftende temperatur- og fugtighedsforhold. Dette kombineret med at træet svinder forskelligt i forskellige retninger, giver revnedannelse i træet. Disse revner, der kaldes tørrerevner, svindrevner, vindrevner og måske navne som jeg ikke kender, er helt naturlige og uundgåelige. Der er stor forskel på hvordan og hvor meget de forskellige træarter revner, men de revner alle, når de tørrer. Revnerne løber langs årene og ind mod marven og er som regel ikke kritiske. Det er meget sjældent at dele af en skulptur er i fare for at brække af som følge af de naturlige svindrevner.
LØVTRÆ
Meget forskelligartede med store forskelle i farve, åretegning, hårdhed og holdbarhed. De fleste løvtræarter er hårde og tager godt imod detaljer og pudsning.
ELM
Træskulptørens foretrukne træart. Stor farvevariation og altid spændende åreforløb. Farven kan variere fra meget lyse, næsten hvide farver i splintveddet til næsten sort visse steder i den ægte kerne. Kerneveddet er dog oftest domineret af en rød farve. Der optræder ofte grønne striber. Veddet er hårdt og fast og der kan nemt laves fine detaljer. Hårde træarter er lidt langsommere at arbejde i end bløde. Kan pudses meget smukt. Uden jordkontakt har Elm en fantastisk god naturlig holdbarhed overfor råd, kun overgået af eg. Elmen får forholdsvis få revner. Farverne kan bevares længe med hyppige oliebehandlinger.
EG
Også en af skulptørens absolutte favoritter. Vores mest holdbare hjemlige træart. Det er en dejlig fast træart at skære i og det er derfor nemt at lave detaljer. Hårdheden gør dog at arbejdet tager lidt længere tid. Veddet kan pudses. Det holdbare kerneved har en smuk farve og tydelige åreforløb, men er meget ensfarvet. Eg får mange men smalle revner.