Prisen
Prisen aftaler vi, når motivet er bestemt og du får altid en fast pris. Eventuelle udgifter til en stamme købt i skoven og en eventuel vognmandsregning er ikke medregnet i min betaling. Har du selv træet bliver din skulptur lidt billigere end hvis vi skal købe træ i skoven.
Messe, show, åbent hus, udstilling etc.
Jeg stiller meget gerne op til shows, hvor jeg er underholdende indslag for publikum. Det kan være enhver lejlighed hvor du har brug for et trækplaster eller anderledes underholdning. Åbent hus, markedsdag, messe, udstilling, byfest, dyrskue: Skulpturskæring er altid populært. Prisen for en dag er 5.000,- + transport. Jeg arbejder i arrangementets åbningstid og holder pauser ind i mellem, så publikum kan stille spørgsmål. Jeg kan enten lave en lidt større og forholdsvis detaljeret skulptur med et motiv der passer til virksomheden. Måske med et indarbejdet logo. Denne skulptur vil jeg arbejde løbende på i løbet af hele åbningstiden. Eller jeg kan lave en række små skulpturer hvor publikum kan se hele processen fra stamme til færdig skulptur på en overskuelig tid. Træskulpturen er din efter showet. Du kan frit disponere over skulpturen og evt. bortauktionere den for at dække udgiften. Prisen for træet er ikke inkluderet og jeg skal have forplejning i løbet af arrangementet. Stammen som jeg skal bruge skal være 120 – 150 cm høj og have en diameter på 40 – 50 cm. Alle træarter kan bruges og det kan være både friskt og tørt. Bemærk at jeg arbejder næsten udelukkende med motorsav og at støjen kan være generende for andre aktiviteter.